Hvem er de faste deltagere i mediepanikkerne?

Det er for det meste forældrene og de bruger tit den undskyldning for ikke at være sammen med deres børn fordi medierne opsluger deres tid.

Hvad er forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogens arbejde?

Den almindelige mening er hver enkelt individs egen mening, og den faglige begrundede er hvor man har belæg for meningen.

Hvis man nu kigger på børn og unges brug af sociale medier, kan vores almindelige mening være at vi er nød til at indse hvilken vej det går med hensyn til børns brug af medier at det bliver mere og mere brugt, og de får det næsten ind med modermælken.

Postmann ser negativt på barndommen og han mener at medierne udvisker forholdet mellem børn og forældre. (s.59 Digital dannelse).

Idag har vi gennemgået kapitel 7 i "Kulturfortællinger" og lavet 2 opgaver. Den første opgave gik ud på, at svarer på nogle spørgsmål om ens hjemstavn og den anden opgave gik ud på, at vi skulle deles op i grupper og så fik vi en opgave, som vi skulle fremlægge for klassen.

Redegørelse for kapitel 7 i ”Kulturfortællinger”.

Det tværkulturelle:

Med en tværkulturel model kan man finde opmærksomhedspunkter i kulturmødet, men hvis den bruges ureflekteret, ender den med, at blive lavet om til stereotype forestillinger, men hvis den bruges rigtigt kan den også gives os en viden.

Modellen kan ikke bruges fyldestgørende, når man snakker om folk, som bevæger sig ind og ud af fællesskabet, da den går ud fra at man selv bærer sin egen personlighed.

Det transkulturelle:

Med denne model skal man ses den i et større globalt perspektiv. Når man ser på kulturer, skal man tænke over, at man selv er produkt af kultur.

Her er der også tale om en over og underklasse, hvor underklassen har manglende resurser og magtesløshed, mens overklassen har resurser og magt. Dermed har overklassen og det verdenspolitiske overherredømme, mens underklassen er magtesløs.

Det transkulturelle mener ikke, at det er kulturer der mødes, men mennesker og ved hvert møde skabes og udveksles der kultur.

Forforståelse og redundans:

Dette har noget at gøre med, at man har erfaringer fra sig selv, fra man selv var barn. Man går som pædagog for eksempel ned i knæ og snakker med barnet, fordi det så man selv, pædagogerne gjorde, da man gik i børnehave.

Ifølge antropolog og biolog Gregory Bateson, (s. 119 i Kulturfortællinger) er det forforståelser, der muliggør redundans. Dette betyder, at man kan snakke sammen og forstå hvad den anden siger, uden at skulle gå ned i detaljer. 

Hvordan man kan ændre sit perspektiv:

I dag er der en udfordring til mennesket, som går ud på, at øge bevidstheden om kultur og deltagelsen i kultur, gennem analyser af kultur. Man kan ikke se heldheden med det blotte øje, men bevæge sig, for at ændre perspektiv og derved se anderledes på helhedsforståelsen. 

Vi har i dag besøgt Brombærhaven, hvor vi snakkede med Birgitte P.

Hun fortalte at de har hjertet med i deres arbejde, de arbejder professionelt men stadig igennem deres personlighed, så derfor er det jo stadig forskelligt fra person til person hvordan deres arbejdsstil er. De bruger anerkendende pædagogik hvor de tager børnene alvorligt, og forsøger at gøre barnet selvstændig, så idet bruger de også meget deres kropssprog og mimik.
Når de siger godmorgen afventer de altid så barnet kommer til pædagogen i stedet for at de ”snupper” barnet fra dets forældre. De omtaler altid barnet ved navn og så vidt det er muligt også forældrene.
Et barn der skal starte første dag i børnehaven er det vigtigt for pædagogerne at forældrene er trygge, for når de er det bliver barnet det også, i de første dage er det vigtigt at barnet får lov til at bære deres egen taske så barnet føler selvtillid og kan mærke at det er lidt voksent.
I Brombærhaven skal børnene hjælpe til, med at tage af bordet, således at de bidrager til fællesskabet og giver noget for at få noget retur. Pædagogerne er ærlige overfor forældrene for det giver en god kemi imellem dem.
Pædagogerne imellem snakker sammen og arbejder på tværs af børnehavens grupper således at et problembarn kan der blive taget hånd om inden det udvikler sig.

Michele, Jeanett, Anna Lisbeth, Lise, Stine og Anja