Friedrich Fröbel

Hans fulde navn er Friedrich Wilhelm August Fröbel.Han blev født i 1782 i Oberweissbach i Thüringen – et fyrstedømme i Tyskland.Søn af en gammeldags og autoritær præst, hans mor døde inden han fyldte 1år men han fik som 3 årig en stedmor, som han hurtigt fik et dårligt forhold til.Han fik en uddannelse som forstmand (gartner/skovridder) men fik lidt tilfældigt arbejde som lære på en skole. I 1840 fik han ideen til navnet Børnehave

Friedrich Fröbels mål er at opdrage, udvikle og danne barnet, igennem leg, for at udvikle barnets forståelse af verden og den selv. Han ønskede, at barnet skulle udvikles sig selv via. kærlighed, og nænsom forvaltning hen imod et selvbestemmende individ, idet han anså uddannelse som individets, altså barnets mulighed for at opnå myndighed.

En af Fröbels grundbegreber er hans såkaldte gudsbegreb, som er overvejende panteistisk, dvs. at han forstod naturen som et sammenhængende system styret af fornuft, af ånd, af Gud. Guds ånd virker og findes i alt, i stenen, planten, dyret osv. Men først i mennesket kan denne ånd blive bevidst, og dette kan styres eller fremmes af, opdragelsen. Hans pædagogik bygger på synspunkter om barnets natur og er inspireret af Rousseau, men forskellen på de to er især, at Fröbel så stærkt fremhævede legen som det centrale i barnets opdragelse. 

Dobbeltsocialisering:

-        Dobbeltsocialisering: børnene deles ind i to arenaer (sociotopper).

o   Privatlivets arena = familien og de nære forhold og relationer som barnet har.

o   Den offentlige arena = UFO'en, som er institutioner (børnehave, fritter, skole osv.) og de mindre nære relationer barnet indgår i.

o   Hver af disse arenaer har hver deres forventninger til barnets socialisering (forholdet mellem arenaerne).

§  Privatlivets arena: har forventninger om at barnet socialisere og udvikler sig personligt og bliver et helt individ.

§  Den offentlige arena: har forventninger om at barnet socialisere og udvikler sig til at blive et velfungerende individ, som kan fungere i sociale og samfundsmæssige sammenhænge.

Praksiseksempler:

-        Privatlivets arena: I hjemmet for barnet alt det hjælp den har brug for. Fordi der er det måske kun det ene barn at tage sig af hvor i intuitionerne er der mange børn. Barnet har sine forældre” hele livet”. Her er kærligheden og omsorgen ubetinget. Barnet er unikt.

-        Den offentlige arena: Pædagogen i børnehaven forventer at Ibrahim selv kan sætte sin madpakke i køleskabet og trække i hans overtøj. Pædagogen har forventninger om at Ibrahim kan det samme som de andre børn og bliver irriteret på ham når han ikke kan. Pædagogernes omsorg er en betalt ”service” er ikke ubetinget. Personalet er udskifteligt i institutionerne og barnet skal derfor forholde sig til mange forskellige mennesker hver dag. 

Sommerfuglemodellen viser hvordan barnet færdes i forskellige arenaer og bliver påvirket og socialiseret både i den private og offentlige arena.

Hvem er de faste deltagere i mediepanikkerne?

Det er for det meste forældrene og de bruger tit den undskyldning for ikke at være sammen med deres børn fordi medierne opsluger deres tid.

Hvad er forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogens arbejde?

Den almindelige mening er hver enkelt individs egen mening, og den faglige begrundede er hvor man har belæg for meningen.

Hvis man nu kigger på børn og unges brug af sociale medier, kan vores almindelige mening være at vi er nød til at indse hvilken vej det går med hensyn til børns brug af medier at det bliver mere og mere brugt, og de får det næsten ind med modermælken.

Postmann ser negativt på barndommen og han mener at medierne udvisker forholdet mellem børn og forældre. (s.59 Digital dannelse).

Idag har vi gennemgået kapitel 7 i "Kulturfortællinger" og lavet 2 opgaver. Den første opgave gik ud på, at svarer på nogle spørgsmål om ens hjemstavn og den anden opgave gik ud på, at vi skulle deles op i grupper og så fik vi en opgave, som vi skulle fremlægge for klassen.

Redegørelse for kapitel 7 i ”Kulturfortællinger”.

Det tværkulturelle:

Med en tværkulturel model kan man finde opmærksomhedspunkter i kulturmødet, men hvis den bruges ureflekteret, ender den med, at blive lavet om til stereotype forestillinger, men hvis den bruges rigtigt kan den også gives os en viden.

Modellen kan ikke bruges fyldestgørende, når man snakker om folk, som bevæger sig ind og ud af fællesskabet, da den går ud fra at man selv bærer sin egen personlighed.

Det transkulturelle:

Med denne model skal man ses den i et større globalt perspektiv. Når man ser på kulturer, skal man tænke over, at man selv er produkt af kultur.

Her er der også tale om en over og underklasse, hvor underklassen har manglende resurser og magtesløshed, mens overklassen har resurser og magt. Dermed har overklassen og det verdenspolitiske overherredømme, mens underklassen er magtesløs.

Det transkulturelle mener ikke, at det er kulturer der mødes, men mennesker og ved hvert møde skabes og udveksles der kultur.

Forforståelse og redundans:

Dette har noget at gøre med, at man har erfaringer fra sig selv, fra man selv var barn. Man går som pædagog for eksempel ned i knæ og snakker med barnet, fordi det så man selv, pædagogerne gjorde, da man gik i børnehave.

Ifølge antropolog og biolog Gregory Bateson, (s. 119 i Kulturfortællinger) er det forforståelser, der muliggør redundans. Dette betyder, at man kan snakke sammen og forstå hvad den anden siger, uden at skulle gå ned i detaljer. 

Hvordan man kan ændre sit perspektiv:

I dag er der en udfordring til mennesket, som går ud på, at øge bevidstheden om kultur og deltagelsen i kultur, gennem analyser af kultur. Man kan ikke se heldheden med det blotte øje, men bevæge sig, for at ændre perspektiv og derved se anderledes på helhedsforståelsen. 

Vi har i dag besøgt Brombærhaven, hvor vi snakkede med Birgitte P.

Hun fortalte at de har hjertet med i deres arbejde, de arbejder professionelt men stadig igennem deres personlighed, så derfor er det jo stadig forskelligt fra person til person hvordan deres arbejdsstil er. De bruger anerkendende pædagogik hvor de tager børnene alvorligt, og forsøger at gøre barnet selvstændig, så idet bruger de også meget deres kropssprog og mimik.
Når de siger godmorgen afventer de altid så barnet kommer til pædagogen i stedet for at de ”snupper” barnet fra dets forældre. De omtaler altid barnet ved navn og så vidt det er muligt også forældrene.
Et barn der skal starte første dag i børnehaven er det vigtigt for pædagogerne at forældrene er trygge, for når de er det bliver barnet det også, i de første dage er det vigtigt at barnet får lov til at bære deres egen taske så barnet føler selvtillid og kan mærke at det er lidt voksent.
I Brombærhaven skal børnene hjælpe til, med at tage af bordet, således at de bidrager til fællesskabet og giver noget for at få noget retur. Pædagogerne er ærlige overfor forældrene for det giver en god kemi imellem dem.
Pædagogerne imellem snakker sammen og arbejder på tværs af børnehavens grupper således at et problembarn kan der blive taget hånd om inden det udvikler sig.

Michele, Jeanett, Anna Lisbeth, Lise, Stine og Anja

Kulturprojekt

Dette handler om hvad jeg har med mig i min kulturrygsæk. 

Jeg har gået på friskole, så vi fik læst op af en bog hver onsdag, fra kl 8-9, hvor der også var morgensang. Vi fik læst alle Harry Potter bøgerne op og nogle eventyr. 

Da jeg var lille så jeg ALTID fjernsyn for dig kl 18.00, hvor det for eksempel var Anna og Lotte eller Bamse og Kylling. Jeg så også Astrid Lindgren filmene. 

Da jeg er født og opvokset på Mors, har jeg været på Skarregård og andre museer derovre. 

Under min uddannelse som pædagog, har vi holdt et arrangement heroppe for skolen, som var en del af kulturnatten, som foregår i hele Thisted. Dette hed Skæg i natten, hvor vi så havde temaet Skæg med bogstaver. 

xoxo 

muttermuhko